AYUS - vi forener

Ayurveda, Videnskab, Spiritualitet

0

Din Kurv

0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

Dag 12: SOMA Breath meditation

* Meditationen er på engelsk

Flot klaret! Du har gennemført dagen i går med en vaskeægte, ayurvedisk vandterapi. I dag har din krop brug for hvile og ro efter gårdsdagens udrensning. Find et roligt tidspunkt på dagen, hvor du kan være uforstyrret, og nyd denne smukke 26 minutters selvkærlige SOMA Breath meditation. Sæt dig godt til rette med rank ryg, eller læg dig ned på ryggen, og lad os guide dig til dejlig afslapning i krop og sind.

Hvem siger at meditation behøver at være kedeligt. Hører du også til dem der, hånden på hjertet, synes at det er lidt småkedeligt og måske endda anstrengende at meditere? Så vil du måske finde glæden, og roen, med SOMA Breath meditation, som er mere dynamisk end andre meditationsformer.

SOMA Breath meditation er en ny (i Danmark) meditationsform, med potentialet til at skabe positive og vedvarende ændringer i livet. SOMA Breath meditation er grundlagt med inspiration i de gamle vediske skrifter. SOMA Breath er på den måde endnu en vidunderlig gren af det samme livgivende træ, som også Ayurveda og yoga er en del af. SOMA Breath teknikkerne er udviklet med henblik på at skabe positiv transformation i dit liv og helt ned på celleniveau.

SOMA Breath meditation baserer sig på guidet visualisering, rytmisk vejrtrækning og vejrholdning (breath retention). Den rytmiske vejrtrækning følger behagelige musikalske beats, som er specielt designet til at resonere med vores gavnlige meditative hjernefrekvenser.

Om Sara:

Sara er den første certificerede SOMA-instruktør i Danmark. Hun har derudover en kandidatgrad i Humanbiologi fra Københavns Universitet, og er også uddannet yogalærer. Hendes store passion ligger i at bygge bro mellem den videnskabelige- og den spirituelle verden, og man mærker tydeligt denne kobling i hendes tilgang til SOMA. Hun guider dig blidt igennem SOMA meditationerne med sin utroligt behagelige og tillidsfulde stemme. Sara’s rummelige og favnende personlighed bringer en tryghedsfølelse, der henfører dig til SOMA universets dybeste lag fra første åndedrag……