Ayurvedisk onlineunivers

hvor krop, sind og sjæl blir rørt og hørt

0

Din Kurv

0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

Dag 3: Ayurvedisk khichari (dhal og ris)

I dag skal du i køkkenet og kokkerere en autentisk og skøn indisk ret. Khichari er en af de mest udbredte basisretter i det ayurvediske køkken. Mungbønne-khichari kan spises af alle fordøjelsestyper og er ifølge Ayurveda en særdeles udrensende ret. Khichari betyder “mixture” og kan laves i mange variationer. Retten vil som regel indeholde ris, mungbønner og grøntsager. Derudover tilsættes krydderier som stimulerer fordøjelsen samt ghee, der løsner toksinerne og faciliterer deres vej til fordøjelseskanalen. Retten indgår typisk i en standard ayurvedisk udrensningskur. Den kan også være en god spise, hvis du skal komme dig efter sygdom, eller hvis du har en delikat fordøjelse. Basmatiris er den type ris, som er lettest at fordøje, og reducerer alle tre doshaer. Denne opskrift er en standard og basisudgave af khichari og kan varieres på utallige måder ved at tilsætte grøntsager og krydderier efter smag og ønske.

Nyd din khichari til aftens. Eller hvis du vil gå “all in” på udrensning i dag; til alle dine tre hovedmåltider samt hvis du er sulten imellem måltiderne 😊

Velbekomme!!

Ingredienser til 4 – 6 personer:

  • 1 Kop (205 g) basmatiris
  • Kop (200 g) mungbønner
  • Hakkede grøntsager efter eget valg
  • 8 Kopper (2 l) vand
  • 2 Spsk. ghee eller olie
  • 2 Spsk. hakket frisk ingefær
  • 1 ½ Tsk. spidskommen hele frø
  • 1 ½ Tsk. sorte sennepsfrø
  • ¼ Tsk. stødt bukkehornsfrø
  • 1 Tsk. gurkemejepulver
  • Salt
  • Hakket frisk koriander
  • Valgfrit: Sukker
  • Valgfrit: Ristede kokosstrimler og/eller hakkede ristede mandler eller cashewnødder. 
  • Valgfrit: En knivspids Hing Asafoetida (Dyvelsdræk)

Fremgangsmåde:

Bring ris, bønner, hakkede grøntsager og vand i kog i en gryde og lad det simre ved lav varme til vandet er kogt væk og det er blevet til en tyk ”grød” ca. ½ – 1 time. Omrør jævnligt og sørg for at det ikke brænder sig fast i bunden. Tilsæt ekstra vand hvis nødvendigt. Varm ghee eller olie på en stegepande og sautér ved lav varme dyvelsdræk, ingefær, spidskommen, sennepsfrø og bukkehornsfrø indtil sennepsfrøene begynder at poppe. Tilsæt dette til khicharien. Rør gurkemejen i og smag til med salt og evt. sukker. Pynt med hakket koriander. Af grøntsager kan du f.eks. benytte grønne bønner, gulerødder ærter og courgette. Pynt med ristede kokosstrimler og/eller hakkede ristede mandler eller cashewnødder.