AYUS - Ayurveda

Forskning, Konsultationer, Onlineunivers

0

Din Kurv

0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

Ayurveda

Kold nudelsalat med asparges og sesamdressing (V,(P,K))

En virkelig forfriskende og smagfuld nudelsalat, som mest afbalancerer Vata pga. sesamolien og sesamfrøene. Hvis du ønsker at gøre salaten mere Pitta-afbalancerende, kan du erstatte sesamfrøene med f.eks. mandler. Ønsker du en mere Kapha-venlig version, kan du erstatte sesamfrø med solsikkekerner og bruge soba-nudler (boghvedenudler) i stedet for vermicelli. Asparges afbalancerer alle tre doshaer. 

Antal: 6 Personer

Dosha: V, (P, K)

Forfatter: Miriam Kasin

Ingredienser:

  • 2 Spsk. olie
  • 2 Kopper (420 g) tofu skåret i ca. 1,3 cm tern
  • Salt
  • 500 g asparges skåret i ca. 5 cm lange stykker
  • 150 g vermicelli nudler
  • Sesamdressing (se opskrift nedenfor og under sektionen tilbehør)
  • 2 Kopper (140 g) revet agurk
  • Hakket frisk koriander
  • Salt og peber
  • Valgfrit: En knivspids Hing Asafoetida (Dyvelsdræk)

Fremgangsmåde:

Varm olien på en stegepande ved medium varme. Tilsæt dyvelsdræk, tofu og lidt salt og sautér under omrøring indtil tofuen er gyldenbrun. Tilsæt asparges og lidt salt og sautér i 3 – 4 minutter indtil de er sprøde og møre. Tag straks panden af blusset. Kog nudlerne al dente og pas på med ikke at koge dem for meget. Når nudlerne er kogt, lad koldt vand løbe over dem til de er kølet af. Tilsæt halvdelen af sesamdressingen til nudlerne og smag til med salt og peber. Kom nudlerne i et fad eller en skål og kom tofu-aspargesblandingen over. Tilsæt agurkerne og resten af sesamdressingen. Pynt med frisk koriander.

Ingredienser sesamdressing:

  • Kop (80 ml) olie
  • Kop (45 g) sesamfrø
  • ½ Kop (70 g) grofthakket peberfrugt
  • 2 Spsk. grofthakket frisk ingefær
  • 3 Spsk. citronsaft
  • 1 Spsk. sukker
  • Kop (80 ml) vand
  • Ristet sesamolie
  • Salt og peber
  • Valgfrit: En knivspids Hing Asafoetida (Dyvelsdræk)

 Fremgangsmåde sesamdressing:

Varm olien i en gryde eller på en stegepande. Tilsæt dyvelsdræk og sesamfrø og sautér ved lav varme indtil sesamfrøene begynder at blive gyldne. Tilsæt peberfrugt og fortsæt med at sautere indtil sesamfrøene er godt brunede. Tilsæt ingefær og rør et par gange. Tag derefter gryden af blusset og lad det køle af et par minutter. Blend sesamblandingen sammen med citronsaft, sukker, vand og lidt ristet sesamolie indtil du har en lækker dressing. Tilsæt evt. mere vand hvis nødvendigt. Smag til med salt og peber.