AYUS - Ayurveda univers

Konsultationer, Forskning, Onlineunivers

0

Din Kurv

0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

Rødbeder med appelsin, ingefær og mynte (V)

En næringsrig ret med en fantastisk kombination af rødbeder og appelsin, som skaber god tyngde og jordforbindelse til en Vata-fordøjelse. Rødbeder er søde i smagen og har varmende, tunge og fugtende kvaliteter. De afbalancerer Vata og øger Pitta og Kapha. Rødbedernes smag er fuldendt sammen med søde- og sure elementer, som også styrker deres Vata afbalancerende kvaliteter. Appelsin er en særlig god smag sammen med rødbeder og reducerer alle tre doshaer ved moderat indtag.

Antal: 4 – 6 Personer

Dosha: V

Forfatter: Miriam Kasin

Ingredienser:

  • 6 Små rødbeder
  • 1 Spsk. ghee eller smør
  • 1 Spsk. hakket frisk ingefær
  • 2 Tsk. sukker
  • 2 Tsk. majsstivelse
  • 1 Kop (240 ml) appelsinsaft
  • 2 Spsk. hakket frisk mynte eller 2 tsk. tørret mynte
  • Valgfrit: En knivspids Hing Asafoetida (Dyvelsdræk)

Fremgangsmåde:

Trim og skær rødbederne i kvarte. Damp dem ved at komme dem i en sigte eller et dørslag og placér dem over kogene vand i en gryde, uden at de rører vandet. Damp dem under låg indtil de er møre ca. 35 – 45 min. Tør dem grundigt og skræl dem derefter. Smelt ghee eller smør i en gryde. Tilsæt dyvelsdræk og ingefær og sautér ved lav varme i ca. 1 minut. Bland sukker og majsstivelse sammen med appelsinsaft indtil det er opløst. Tilsæt det gryden, kog ved lav varme og under konstant omrøring indtil det har opnået en tykkere konsistens. Tilsæt rødbeder og mynte til saucen.