AYUS - vi forener

Ayurveda, Videnskab, Spiritualitet

0

Din Kurv

0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

Broccoli- og kartoffelsuppe

En helt klassisk grøntsagssuppe, med broccoli og kartoffel, som smager forrygende. Denne suppe er særligt velegnet til Pitta- og Kapha-fordøjelsestyper enten som frokost eller til aftensmad. Broccoli er bitter i smagen og har kølende, skarpe, lette og tørrende kvaliteter. Broccoli afbalancerer Pitta og Kapha og øger Vata. Kartofler er generelt svære at fordøje, de er søde og skarpe i smagen og har tørrende og lette kvaliteter. De afbalancerer Pitta og Kapha og øger Vata.

Antal: 4 – 6 Personer (2,4 l)

Dosha: P, K

Forfatter: Miriam Kasin

Ingredienser:

  • ¼ Kop (55 g) ghee, smør eller olie
  • 1 Grofthakket peberfrugt
  • ½ Kop (120 ml) grofthakket frisk persille
  • 4 Kopper (400 g) grofthakket broccoli
  • 5 Medium kartofler, skrællet og skåret i stykker
  • 5 Kopper (1,2 l) vand
  • 1 Grøntsagsbouillon
  • Salt og peber
  • Valgfrit: En knivspids Hing Asafoetida (Dyvelsdræk)

Fremgangsmåde:

Smelt ghee/smør eller varm olie i en suppegryde ved lav varme. Tilsæt Dyvelsdræk, peberfrugt, persille og broccoli og sautér i 7-10 minutter og omrør ofte. Tilsæt kartofler, vand, grøntsagsbouillon og bring i kog. Reducer varmen og lad det simre ca. 30 minutter indtil grøntsagerne er møre. Blend suppen og smag til med salt og peber. For at gøre suppen mere Pitta-afbalancerende kan du erstatte 500 ml vand med kokosmælk. Du kan også tilsætte en pesto, citron pistou (se under ”tilbehør” under ”opskrifter”) eller hakkede urter efter tilberedningen for at variere smagen.