AYUS - vi forener

Ayurveda, Videnskab, Spiritualitet

0

Din Kurv

0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven
  • Forsiden
  • /
  • Salat med vilde ris og tørrede tranebær

Salat med vilde ris og tørrede tranebær

En helt igennem smagfuld og skøn salat med en perfekt kombination af alle de ayurvediske smagsnuancer – sødt, surt, salt, skarpt, bittert og astringerende. Tranebær er sure og astringerende i smagen og har varmende og lette kvaliteter. Den sure smag og varmende kvaliteter reducerer Vata, mens den astringerende smag og lette og varmende kvaliteter reducerer Kapha. Vilde ris er sværere at fordøje end andre ristyper og skal derfor koges ekstra lang tid. De er til gengæld meget nærende og egner sig godt til alle fordøjelsestyper. Vil du gøre salaten mere Pitta-venlig, kan du erstatte tranebærrene med andre tørrede bær, som er mere søde i smagen.

Antal: 4 Personer

Dosha: V, P, K

Forfatter: Miriam Kasin

Ingredienser:

  • 3 Kopper (720 ml) vand
  • ½ Tsk. salt
  • ¾ Kop (135 g) vilde ris
  • ½ Kop (70 g) tørrede tranebær
  • 1 Spsk. olie
  • 1 Kop (115 g) grønne bønner skåret i ca. 5 cm længde
  • ½ Kop (70 g) finthakket rød peberfrugt
  • ½ Kop (75 g) hakket agurk
  • ½ Kop (120 ml) finthakket frisk basilikum
  • ¼ Kop (60 ml) finthakket bredbladet persille
  • ½ Kop (60 g) pistacienødder
  • ¼ Kop (60 ml) olie
  • ¼ Kop (60 ml) citronsaft
  • Salt og peber
  • Valgfrit: En knivspids Hing Asafoetida (Dyvelsdræk)

Fremgangsmåde:

Bring vand og salt i kog. Kom risene i og lad det simre i 30 minutter. Tilsæt tranebær og lad det simre indtil vandet er absorberet og risene er færdigkogt ca. 15 – 30 minutter. Tilsæt evt. ekstra vand hvis nødvendigt. Lad det køle af til stuetemperatur. Varm olie på en stegepande. Tilsæt dyvelsdræk og sautér ved lav varme i 30 sekunder. Tilsæt bønnerne og sautér indtil bønnerne er sprøde og møre. Lad derefter bønnerne køle af til stuetemperatur. Bland risene, bønnerne, peberfrugt, agurk, basilikum, persille og pistacienødder sammen. Hæld olie og citronsaft over og bland det. Smag til med salt og peber.