AYUS - vi forener

Ayurveda, Videnskab, Spiritualitet

0

Din Kurv

0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

Dag 10: Oliemassage

Vanvittig godt gået! Du er nu nået til allersidste dag i forløbet. Derfor skal du belønne dig selv med en vidunderlig skøn, plejende og selvkærlig (selv)-oliemassage også kaldet Abhyanga. Abhyanga er en klassisk ayurvedisk oliemassage, hvor kroppen smøres ind i plejende olie og masseres med blide strøg. Det gode er, at du ikke behøver at rejse helt til Indien for at få en ayurvedisk abhyanga massage. Du behøver heller ikke at spendere tusindvis af kroner på kur- eller spaophold herhjemme (selvom det bestemt er skønt 😊). Du kan nemlig nemt og enkelt udføre en behagelig, effektiv og dybdegående ayurvedisk abhyanga (selv) massage, derhjemme i ro og mag. En ayurvedisk selvmassage er noget af det bedste, mest selvkærlige og beroligende du kan gøre for dig selv – og så skulle det eftersigende også have en opstrammende og cellulitisreducerende effekt på huden. Rigtig god fornøjelse!

Vi vil gerne sige af hjertet tusind, tusind tak fordi, at du ville være med os hele vejen igennem 10 skønne dage med fokus på holistisk skønhedspleje og velvære!! Vi håber, at du har nydt det lige så meget som os, og at du kan mærke en positiv effekt på din krop, på din hud og udstråling.

Vi vil blive virkelig glade, hvis du har lyst til at give os lidt feedback på forløbet ved at sende en mail til kontakt@ayus.dk. Hvad synes du har været særligt godt? Hvad kunne vi gøre bedre? Var der noget i vejledningen, som var svært at forstå? Eller har du andre kommentarer, ris som ros, så vil vi meget gerne høre fra dig. Så vi kan gøre forløbet endnu bedre til næste gang og for at inspirere andre ayurveda-nysgerrige sjæle. På forhånd tusind gange tak!

Det skal du bruge

  • Økologisk, koldpresset sesamolie

Hvornår:

  • Udfør oliemassagen enten om morgenen, om aftenen inden du skal i seng eller når du føler ekstra behov for at stresse af og gøre noget godt for dig selv.
  • Kontraindikationer: Abhyanga bør ikke udføres hvis du er syg, har åbne sår eller menstruation.

Fordele ved abhyanga ifølge Ayurveda:

  • Blødgør ligamenter, sener, muskler, led, bindevæv og hud
  • Virker udrensende: Opløser fedtopløselige affaldsstoffer fra kroppens mange celler og faciliterer dermed udskillelsen af toxiner
  • Virker beroligende på nervesystemet
  • Bevarer huden blød og glat
  • Virker opstrammende og reducerer cellulitis
  • Øger kroppens modstandskraft
  • Giver en dybere nattesøvn
  • Lindrer stress og uro
  • Lindrer spændinger og stivhed i kroppen
  • Effekt på smerter i led og muskler
  • Effekt på fibromyalgi

Hudplejende fordele ved sesamolie:

  • Antibakterielt for almindelige hudpatogener  som f.eks. Staphylococcus og streptococcus samt hudsvamp og fodsvamp
  • Indeholder E-vitamin, B-vitamin og A-vitamin der alle nærer og plejer huden
  • Er anti-inflammatorisk
  • Er en effektiv antioxidant, der neutraliserer skadelige iltradikaler
  • Har en naturligt UV beskyttende effekt
  • Tiltrækker fedtopløselige affaldsstoffer og toksiner på huden, som derpå kan vaskes af med varmt vand

Sådan gør du:

  • Først skal du varme din sesamolie op, så den ikke er kold at få på huden. Du kan f.eks. varme olien op i et vandbad eller på radiatoren. Jeg (Mette) har selv en kop med sesamolie stående på min radiator hele vinterhalvåret, så er olien dejlig varm og klar hver gang, jeg skal bruge den.
  • Kom godt med olie på hele kroppen, fra top til tå. Du starter oppefra med at komme olie i hovedbunden og ansigtet. Så halsen, armene, brystet, maven, ryggen (så godt du kan), ballerne, benene og til slut fødderne. Kom også gerne olie under fødderne. Det kan være en god idé at stå på et håndklæde, så du ikke får olie på gulvet.
  • Når du kommer olien på kroppen, skal det være med lange, blide nedadgående strøg. Omkring leddene bruger du cirkelbevægelser.
  • Lad olien sidde på kroppen i 2 – 20 minutter.
  • Tag derefter et kort varmt bad, hvor den overskydende olie skylles af. Sesamolien er desinficerende, så du skal IKKE bruge sæbe på hele kroppen (så vasker du bare al olien af), men kun under armene og evt. fødderne. Det kan være en god idé at komme shampoo i håret inden du skyller det. På den måde vaskes olien nemmere ud af håret.
  • Tør dig derpå blidt med et håndklæde (undgå at tørre al olien af).
  • Spring evt. hovedbunden over hvis du synes, at det fedter håret for meget.
  • Du kan også med fordel komme et par dråber af din yndlings æteriske olie i sesamolien og få endnu større effekt af oliemassagen.

OPSUMMERING AF DIN NYE DAGLIGE AYURVEDISKE ANSIGTSPLEJENDE RUTINE:

  1. Fjern først din makeup med kokosolie
  2. Rens så med rosenvand
  3. Benyt derefter en god ansigtscreme
  4. Dernæst benytter du en plejende ansigtsolie evt. med tilsat æterisk olie
  5. Lav evt. efterfølgende en dejlig omgang afslappende og opstrammende ansigtsmassage med marmapunkterne og/eller ansigtsyoga
  6. Til slut sprayer du med lidt rosenvand i hele ansigtet

FOR KROPPEN OG HÅRET:

  1. Først den stimulerende tørbørstning
  2. Derefter den afslappende og udrensende oliemassage
  3. I håret benytter du de skønne velduftende og plejende æteriske olier i din shampoo
  4. Og hvis du vil give dit hår lidt ekstra kærlighed og glans: Bhringraj og/eller Amla

OG HUSK OGSÅ OILPULLING OG EVT. TUNGESKRAB FOR HVIDERE TÆNDER OG EN SUNDERE MUNDHYGIEJNE…….

❤️❤️❤️