AYUS - vi forener

Ayurveda, Videnskab, Spiritualitet

0

Din Kurv

0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

AYURVEDISK KOST OG LIVSSTIL SOM SUPPLEMENT TIL MEDICINSK BEHANDLING AF PATIENTER MED FOR LAVT STOFSKIFTE

Se hvad stofskifteklienterne siger nederst på siden.

For lavt stofskifte (Hypothyreose) er en af de mest udbredte endokrinologiske sygdomme. Primær hypothyreose diagnosticeres biokemisk og defineres ved forhøjede thyroidea stimulerende hormon (TSH) koncentrationer kombineret med thyroxine (T4) koncentrationer under det normale referenceniveau. Nogle af de mest almindelige symptomer ved for lavt stofskifte er træthed, kuldeintolerance og forstoppelse. Andre almindelige symptomer er vægtøgning, nedsat koncentrationsevne, depression, bradykardi (langsom puls), tør hud og uregelmæssig menstruation. Derudover er for lavt stofskifte associeret med forringet livskvalitet og øget sygefraværsdage. Levothyroxine har længe været ”gold standard” behandlingen af for lavt stofskifte, men selv efter normalisering af TSH og T4 koncentrationer oplever op til 15% af patienterne, der er i levothyroxine-behandling, fortsat symptomer. 

BOOK EN AYURVEDISK KONSULTATION – KLIK HER

BOOK 15 MIN. UFORPLIGTENDE TLF. SAMTALE – KLIK HER

Tarmene og mikrobiomet (sammensætningen af mikroorganismer) har gennem de seneste år været omdrejningspunktet for ny og banebrydende forskning, indenfor den vestlige sundhedsvidenskab, og interessen for ”maden som medicin” er stigende. En balanceret mikrobiota spiller en væsentlig rolle for en velfungerende skjoldbruskkirtel og stofskifte. Ayurveda er et holistisk, indisk medicinsystem med en lang tradition for forebyggelse og behandling af sygdomme. Et vigtigt begreb inden for Ayurveda er de tre krops- og fordøjelsestyper, Vata, Pitta og Kapha, og hver af de tre typer har vist en unik mikrobiom-sammensætning. Kost og fordøjelse er en essentiel del af Ayurveda, hvor kosten (og fordøjelsen) anses for værende både roden til ubalancer og sygdom samt til helbredelse. For at udnytte det voksende momentum i samfundet af ”maden som medicin”, er stærk evidens i form af effektundersøgelser nødvendige. 

BOOK EN AYURVEDISK KONSULTATION – KLIK HER

BOOK 15 MIN. UFORPLIGTENDE TLF. SAMTALE – KLIK HER 

FORMÅL: I vores kommende videnskabelige studie ønsker vi at undersøge om Ayurvedisk kost og livsstil, har en gavnlig effekt på  patienter med for lavt stofskifte. Den Ayurvediske kost- og livsstil tilpasses forsøgsdeltagernes Ayurvediske krops- og fordøjelsestype, og vil være et supplement til evt. medicinsk behandling. 

DET SIGER KLIENTERNE MED FOR LAVT STOFSKIFTE OM DET AYURVEDISKE FORLØB

“Jeg har gået i forløb hos Mette over 4 gange for at få et nyt syn på mine udfordringer med min stofskifteforstyrrelse og deraf følgende gener med træthed og maveproblemer.

På lægestandens vegne  kunne jeg drømme om at vi kunne adoptere denne mere holistiske tilgang til mennesket, hvor krop og sjæl i langt højere grad ses som et hele. Selvfølgelig er der forståelser indenfor Ayurveda som jeg ikke kan få til at passe ind i min naturvidenskabelige forståelsesramme, men jeg har trods dette følt mig set og hjulpet med min kost, søvn og livsvaner og kan her bagefter konstatere, at jeg har oplevet en stor positiv forandring.

Tusind Tak Mette”

Katja, læge

 

“Da jeg begyndte forløbet hos AYUS, havde jeg voldsomt næseblod hver eneste dag og var begyndt at være rigtig bange for hvad der foregik i min krop. Jeg har været diagnosticeret med Hashimoto’s lavt stofskifte siden 2014 og taget lægernes medicin siden 2019. Men jeg har i den tid udviklet flere og flere gener: Allergiske anfald, søvnbesvær, konstant reflux og intense smerter i galdeblæren. Gigt i min kæbe med smerter så jeg stort set ikke kunne spise almindelig mad. Tynde og ekstremt sårbare slimhinder. Uro i benene. Hyppig hovedpine. Ubeskrivelig træthed og træghed.

Derfor var det ikke svært at overtale mig til at følge alle Mettes ayurvediske råd til punkt og prikke. Og det er jeg dybt taknemmelig for, at jeg gjorde. For i løbet af få uger var de fleste gener nærmest forsvundet og nu efter 3 måneder kan jeg slet ikke forstå, hvor langt nede og langt ude, mit helbred har været for så kort tid siden!

Enhver, der siger: “Kosten betyder ingenting, du skal bare tage denne her medicin” (og det er i øvrigt et direkte citat fra alle de naturvidenskabelige læger jeg har konsulteret!) tager grueligt fejl. Kosten betyder alt! Og det er ikke nødvendigvis nemt at finde rundt i junglen af kostråd og diæter. Jeg har været på keto, periodisk faste og candida-kure med mere! Men ayurveda-stilen er det første, der virkelig har fået mit system på rette køl og mit helbred tilbage i balance. Det ayurvediske motto holder, hvad det lover: “Når kosten er forkert, virker medicin ikke. Når kosten er rigtig, er der ikke brug for medicin.”

TAK af hjertet Mette, for mig er der ingen vej tilbage! ”

Sofia Stefánsdóttir, yogalærer 

 

“Blidhed, varsomhed, præcision og professionel vejledning må være de ord,  der rammer mit forløb ind i  Mette Westerholt pilotprojekt om for lavt stofskifte. Jeg var så heldig at blive udtrukket som forsøgsdeltager og hvor har det har været livsomvæltende for mig!

Som det første har Mette med sit fine væsen taget udgangspunkt i både lyttende og forstående tilgang. Hun har formået, at finde frem til nøglen inden i mig, hvorfra  jeg kunne ændre mit liv – og  min livsstil bid for bid.
Med sine faglige input og sit  motiverende nærvær har hun ændret min måde at tænke på stofskifte –  livsstil- og sågar mig  på.

Hendes præsentation af   den ayurvediske tilgang er taget i bidder, som jeg kunne rumme, men også med et blidt skubben på – så ændringer i kost og brug af vitaminer/mineraler, samt daglige meditationer har været  overskuelige at gå til.

Mette har- fintfølende – taget udgangspunkt i mig – hvor jeg har været  undervejs i forløbet, og sat gang i nye ændringer et skridt af gangen, så jeg ikke druknede i “arbejdsopgaver”. Den store ændring har været min kost, hvor  jeg i samarbejde med Mette har kunnet skabe en  livsændrende bevægelse. Jeg kunne fx før projektet aldrig drømme om at undvære svine – og oksekød. Nu spiser jeg det  ikke – fisk eller grøntsagsretter er nu mit fortrukne. 

Der er for mig ingen tvivl om, at den ayurvediske tilgang til mit stofskifte har ændret mit symptombillede betragteligt.  Jeg havde inden dette projekt omfattende symptomer, hvor jeg var ramt i alle organsystemer : med smerter i muskler og  led,  talrige infektioner i hud i ansigtet og hovedbund. Hår der knækkede, og faldt af. Ødemer i fingre og ben. Vægtøgning på 20 kilo.  Voldsom oppustethed. 

Særlig udfordret har jeg været på den kognitive område med særdeles nedsat hukommelse, massive koncentrations – og fokuseringsproblemer- Angst har været min “makker” sammen med en følelse at være trist og  modløshed med et manglende energiniveau. 

Jeg har været forsøgt medicineret med Eltroxin og Euthyrox, samt kombinationsbehandling, hvilket ikke gav nogen bedring om hovedet. Særligt kombinationsbehandlingen forværrede sygdomsbilledet betragteligt. Nu tager jeg Tirosint dagligt. Mine stofskiftetal er biokemisk stort set uændret. Men mine symptomer er forbedret i en sådan grad, jeg ikke troede muligt. Når symptomerne ikke er så svære længere, frigør det energi til at foretage yderligere ændringer. Hvilket er sket undervejs i dette forløb.

Når man som stofskiftepatient har mange symptomer – er det svært at finde overskud til at ændre noget overhovedet. Endokrinologerne i det etablerede system ser udelukkende på de biokemiske tal, og der gives ingen vejledning i en anden og måske mere holistisk måde at tænke på stofskiftet  på. For mange med omfattende stofskifteproblemer er  store udfordringer med at få arbejds – og privatlivet til at hænge sammen. Når biokemien ikke ændrer det store, burde man, efter min mening, inddrage erfaringer og resultater fra Mettes pilotprojekt. Jeg tror, at svaret kan findes både i livsstilsændringer med kost og  vitaminer, mineraler og meditationer, men det bør præsenteres med Mettes nærværende  professionelle tilgang, så nye tiltag kommer skridt for skridt. 

Det er min erfaring at med konkrete ayurvediske  råd om kost, meditation, brugen af vitaminer og æteriske olier kan man få det markant bedre.

At Mette er en af Danmarks førende ayurveda-vejledere kommer ikke bag på mig. Hun har styr på sin viden – sin faglighed og kan formidle den. Det er mig, der har lavet ændringer i mit liv, men det havde ikke været muligt uden Mettes viden, kærlige og professionelle tilgang.

Mette har min varmeste anbefaling.”

Mette Kofoed, 54 år

 

“Jeg er dybt taknemmelig for, at have fået muligheden og deltage i dette pilotprojekt i forbindelse med mit stofskifteproblem.

Jeg har fået det meget bedre med mit stofskifte. Mindre “tågehjerne”, mere energi, ingen tunge ben og ikke mindst er min forbrænding blevet bedre.
Så nu er min vægt begyndt at gå den rigtige vej, nemlig nedad. Det har den ikke kunne mega længe.

Så jeg har kun positive ord og anbefalinger til, at komme forbi Mette og Ayus, man kan kun få det bedre. Tusinde tak for det hele”

Maj-Britt Frandsen, 48 år

 

Først og fremmest TAK for din tid Mette. Det har været et rigtig godt forløb hos dig, man føler sig i trygge hænder. Du tager dig god tid til at lytte, er empatisk og analyserende. Så den plan man sammen med dig lægger, bliver nem at følge. Imellem sessionerne husker du tydeligt, hvor vi kom til og var der noget jeg ikke fulgte eller manglede at gøre var du lynhurtig og altid venlig, vejledende.

Du har en enorm viden og intresse for lige netop dette felt, det mærkes tydeligt. Du giver meget af dig selv, derved bliver det nemmere også selv at åbne op. Det har været et meget givtigt forløb, både menneskeligt og fagligt. Det var nemt at få et indblik i det ayurvediske univers, og meget spændende. Vi deler helt klart den holistiske tankegang.

Jeg ser frem til og glæder mig til at høre om resultaterne af forskningen. Det er et meget spændende emne. Man kan ikke lade være med at drømme om, at et roligere liv i ayurvedisk stil, måske vil kunne reducere behov for noget af medicinen og øge livskvaliteten. Mange tak for denne gang.

Annemette, sundhedsplejerske

 

“Jeg har været i forløb med Mette i forbindelse med gener ved lavt stofskifte.

Jeg startede i forløbet med smerter, dårlig søvn, og en masse bivirkninger. Dette forløb har været en øjenåbner i forhold til, hvad den korrekte kost kan gøre ved de bivirkninger, smerter mv. At blive vejledt til at undgå/minimere de fødevarer, der er dårlige for lige netop mig. Jeg er blevet opmærksom på, at jeg kan spise ”alt” men også på, hvad der gør mig godt. Det har betydet, at jeg er kommet igennem 14 dages ferie uden en masse problemer.

Mette har en meget rolig og afbalanceret måde at vejlede på. Man føler sig hørt og i meget gode hænder. Jeg er i dag uden de fleste af mine bivirkninger og sover godt.”

Karen Smed, bogholder

 

“Dårlig fordøjelse, oppustethed og tør hud. Hvis du kender til dette og gerne vil af med det, så kan jeg varmt anbefale et forløb hos Mette. Hun er virkelig dygtig og utrolig hjælpsom og kan hurtigt finde ud af hvilken kost du skal spise for at få det bedre.

Jeg troede, at det jeg spiste var sundt og godt for min krop, men det er noget helt andet jeg skal spise for at min fordøjelse virker bedre. Jeg er så taknemlig for at Mette har lært mig om Ayurvedisk kost (og andre sundhedsfremmende ting). Det giver så god mening at spise det, som kroppen er bedst til at fordøje.

Det kræver noget professionel vejledning, og det er Mette den helt rigtige til. Wauw sikke en forskel jeg oplever. Bedre fordøjelse, mindre oppustethed og mere fysisk velvære, og det er takket være Mette. ”

Dorte Rønnebech, forsikringsrådgiver

 

“Har været så taknemmelig for at have haft et forløb hos Mette. Hun fandt frem til den helt rigtige kost for, at få min fordøjelse bygget op igen. Derudover hjalp kostændringerne også markant på min kuldskærhed, tørre hud og flossede negle, og har også resulteret i et vægttab.

Forløbet tager desuden udgangspunkt i individuelle behov og ønsker, og Mette er særlig grundig til at guide og besvare spørgsmål. Det kan virkelig anbefales at starte i forløb hos Mette, hvis det ønskes at få et holistisk fokus på sin livsstil, hvor særligt kost og søvn er i centrum for at få balancen tilbage i livet.

Tak for det 🙂 !”

Shila Dyrby, sygeplejerske

 

“Tusind tak for al din hjælp. Jeg har fået det super, meget bedre nu. Jeg har meget mere energi, til at arbejde med de ting, jeg har behov for. Som jeg var slatten til før. Kommer igang nu med det samme. Tak for hjælpen med min kløe omkring endetarmen og blød afføring, min afføring er nu helt perfekt.

Tak for meditation og yoga træning. Tak for din dejlige sunde mad, som er så lækker. Jeg føler mig helt perfekt nu. Min tåge hjerne er blevet lidt bedre. Kan få ordene lidt hurtigere frem nu❤️.

Vil anbefale alle der har lavt stofskifte, din hjælp.”

Vivi Christoffersen, Social og sundhedshjælper

 

“Jeg har lavt stofskifte på grund af Hashimotos og var spændt på hvad et ayurvedisk forløb kunne gøre for mig. Jeg døjede med muskel- og ledsmerter, hyppig hovedpine, koncentrationsbesvær og dårlig fordøjelse og var ved at være desperat, så jeg gik all in på råd og vejledning fra Mette.

Igennem forløbet har jeg oplevet en gradvis bedring på alle parametre og trives nu i langt højere grad. Jeg er blevet langt mere opmærksom på hvad min krop og mit sind har behov for og har nu redskaberne til at kunne agere på signalerne.
Jeg kan kun varmt anbefale et ayurvedisk forløb hos Mette”

Diana Andersen, IT konsulent

 

“Jeg har med nysgerrighed, åbenhed og spænding deltaget i Mettes forskning omhandlende hvorvidt ayurveda kan hjælpe stofskiftepatienter til at optimere deres befindende. Jeg har i mange år døjet med funktionen af min mavetarmkanal. Obstipation, diarrhoe, oppustethed, og de seneste år glutenintolerance. Gluten giver mig hovedpine og obstipation/diarré, ildelugtende flatulens samt oppustethed.

Mette har behandlet mig ved at ændre på min kost, så den passer med den dosha type, hun fandt frem til, jeg overvejende var. Anbefalet kosttilskud mhp at hele den leaky gut, som er årsag til min hypothyreose. Anbefalet regelmæssige måltider m.m. Det er lykkedes Mette at stabilisere min tarm. Tiden vil vise evt langtidseffekter af kosttilskuddet.

Mette har også givet anbefalinger vedrørende min søvn, som varierer efter, hvordan stofskiftet ligger. Det gjorde mig afslappet og søvnig. Det har været spændende at deltage, og jeg venter utålmodigt på resultatet af forskningen. Uanset hvad, så har Mette hjulpet mig videre ift. at få det bedre i min hverdag med hypothyreose.”

Zunja, 66 år

 

“Jeg kendte intet til Ayurveda og sagde ja tak til et tilbud fra Mette om 4 online samtaler. Det varede 2½ måned, og jeg er forbløffet over effekten. I løbet af den periode blev mine migræne anfald reduceret til nærmest 0. Og de ting, jeg formåede at gennemføre, har resulteret i et helt anderledes flow i min maves fordøjelse. Det har været et problem i mange år, og jeg havde bekymring om at have fået leaky gut og deraf følgende inflammation.

Det gik selvfølgelig op for mig, at Ayuveda er en livsstil og ikke kun en kur. Og i starten blev jeg overvældet over alt det, jeg kunne gøre, hvilket var på nippet til at få mig til at opgive, fordi jeg ville gøre det “ordentligt”. Her udrettede Mette mirakler, fordi hun var forstående og anerkendende og understregede, at jeg skulle gøre det i et tempo, der føltes rart. På den måde modellerede hun den holdning til mig selv, som jeg har brug for at lære for at motivere mig selv til nye vaner – ikke med en kravfyldt to do liste men fordi jeg har lyst til det. Og det har virket. Også fordi Mette svarede hurtigt, når jeg skrev utålmodige spørgsmål. Så jeg er meget, meget taknemmelig og giver Mette min varmeste anbefaling”

Inge B.

 

“Det har været rart at tale med en, der faktisk ved en masse om stofskiftesygdomme og mærke en interesse i at give gode råd videre. Jeg har hver gang glædet mig til at få “lektier” for, og ihærdigt prøvet at gøre alt det, jeg er blevet bedt om.
Om det har hjulpet mig? Min fordøjelse er blevet meget bedre, og jeg har endelig fået min “gravide” mave reduceret. Min hud og hår voldelsker sesamolie, så det bliver jeg ved med at bruge. Jeg har ingen svedeture længere og det er virkelig befriende.

Det har været en udsøgt fornøjelse at være med i projektet”

Hanne Busborg, skolelærer

 

“Mange tusinde tak for nogle fantastisk spændende samtaler, jeg har virkelig lært meget og er blevet langt klogere på min krop. Jeg føler at du gav mig værktøjerne til at hjælpe mig selv på rette kurs, og min fordøjelse blev jo SÅ meget bedre på få uger!

Noget andet jeg lagde mærke til var, at min ene næsepiercing som jeg har haft i lidt over et år -og som konstant har været irriteret- ENDELIG healede op under mit forløb hos dig. Det kan selvfølgelig være tiden, MEN, jeg er ret så sikker på, at det har noget med bl.a. kostændringer at gøre. Jeg har ingen problemer haft siden 🤗

Jeg har taget en masse til mig og håber på, en dag at kunne tage et kursus inde for Ayurvedisk levemåde, når tid og råd er. Jeg er virkelig overvældet af alt det gode det har ført med sig, til min hjerne, krop og sjæl!”

Danijela, zoneterapistuderende 

 

“Tusind for at have været med i forskningsprojektet om for lavt stofskifte. Tak for din kyndige vejledning, det har betydet at jeg har ændret en del på mine især madvaner, hvilket har betydet at især min mave har fungeret meget bedre, fordøjelsen har fungeret. I det hele taget er jeg blevet mere opmærksom på at jeg selv har stor indflydelse på mit helbred og jeg kan gøre en forskel.

Tusind tak for det og pøj pøj med projektet, jeg glæder mig til at høre om dine resultater.”

Mette Lange, leder af aktivitetshus

 

“Jeg bad om gode råd i forhold til dårlig nattesøvn, mange hedeture og lavt energiniveau. Jeg har fået øjnene op for hvilke madvarer jeg skal nedtone. Jeg sover nu mange nætter uden at vågne. Jeg er mere bevidst om hvilke fødevarer, der giver mig hedeture. Energiniveauet er bedre, når jeg får sovet, så det betyder meget for mig med en god søvn.

Jeg har været meget glad for Mettes grundige og seriøse vejledning og har fulgt rådene for at opdage, at de gav pote. Jeg har oplevet at blive lyttet til og har fået en masse råd, som jeg kan bruge.”

Karin

 

“Der er gået 3 mdr. fra jeg havde første samtale med Mette. Der er sat en meget positiv proces i gang og jeg kan allerede mærke, hvor meget godt der er sket i min krop. Jeg sender Mette mine varmeste anbefalinger. Hun ved hvad hun vejleder om😊”

Gitte Bavnhøj, Kropsterapeut

 

“Tak for livsgivende forløb hos dig. Jeg har gennem forløbet fået mange gode input til min dagligdag ifht. mit stofskifte. Jeg har gradvist integreret det, der giver mening for mig. Især olier og kosttilskud samt en rolig dagligdag. Min yoga og stille stunder er en del af min rytme. Jeg giver Mette mine bedste anbefalinger – Mette er meget empatisk og lyttende. Hun skaber god mening og er utrolig behjælpelig.“

Pernille, psykoterapeut 

 

“Tak for et super spændende og lærerigt forløb. Jeg har set frem til vores samtaler og har fået det meget bedre. Ville ikke have været forløbet foruden og er taknemmelig for muligheden. Tak for dig.“

Tina Hauerslev, Teamkoordinator

 

“1000 tak for et super informativt, brugbart og professionelt forløb. Jeg har følt mig i rigtig gode hænder og fået en større energi i min hverdag. Der er åbnet op for nye tankegange og jeg vil fortsætte denne nye livsstil og forhåbentlig opnå flere forbedringer på min krop.”

Tine Jensen, kontormedarbejder