AYUS - vi forener

Ayurveda, Videnskab, Spiritualitet

0

Din Kurv

0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

Dag 5: Fennikelfrø

Vi håber, at du nød din yoga-session med Cecilie i går, og at du kunne mærke, at den gjorde godt for din fordøjelse. I dag skal du hjælpe din fordøjelse med det simple og geniale ayurvediske “trick”; at tygge lidt fennikelfrø eller Ajowan efter måltidet. Ifølge Ayurveda er fennikel og Ajowan begge superfoods, der styrker din fordøjelse og afhjælper forstoppelse, luft i maven og oppustethed. I ayurvediske termer siger man, at begge frø også hjælper med at reducere ama (toksiner, affaldsstoffer) og balancere i særdeleshed den ayurvediske type, der hedder Vata.

Hvis du vil have ekstra god virkning, kan du erstatte fennikelfrø med det ayurvediske krydderi Ajowan, som har lignende (og mere effektiv) virkning som fennikelfrø.

Det skal du bruge:

  • Fennikelfrø 
  • Eller Ajowan (fås i nogle helsekostbutikker). Obs.: Ajowan frarådes hvis du er gravid eller ammer.

Sådan gør du:

Tyg et par (ca. 3 -4 stk.) fennikelfrø eller Ajowanfrø efter dine måltider. Især efter frokost og aftensmåltidet, som typisk er de “store” måltider, hvor det kan være ekstra vigtigt at styrke og støtte din fordøjelse.

Hvad er Ajowan?

Ajowan er et krydderi der ofte optræder i det Indiske køkken. Duften og smagen minder lidt om timian, og spidskommen, og kaldes også til tider for thymolfrø eller timianfrø. Ajowan har en meget gennemtrængende smag og er både bitter og stærk i smagen. Ajowan er blevet benyttet til medicinske formål i århundrede i Indien og Mellemøsten.

Klik her for at læse en videnskabelig artikel om Ajowan, hvis du ønsker at gå i dybden med dens mange dokumenterede effekter.