AYUS - vi forener

Ayurveda, Videnskab, Spiritualitet

0

Din Kurv

0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

Dag 5: Tænder og oil pulling

I dag skal du optimere din mundhygiejne og stifte bekendtskab med den antikke, ayurvediske teknik, der hedder oil pulling. Oil pulling er blevet benyttet i traditionel Ayurvedisk medicin i århundreder med formålet at reducere mængden af uønskede bakterier og fedtopløselige toksiner i munden. Den mundvenlige teknik skulle eftersigende også afhjælpe dårlig ånde og give hvidere tænder.

DET SKAL DU BRUGE:

  • Økologisk, koldpresset sesamolie

HVORNÅR:

  • Hver morgen og evt. aften i forbindelse med tandbørstningen

SÅDAN GØR DU:

Kom ca. 1 spsk. sesamolie i munden og skyl det grundigt rundt i hele munden i 15 – 20 minutter. Når du er færdig, spytter du olien ud, skyller munden og børster til slut dine tænder. Det er vigtigt ikke at synke eller gurgle olien, da den indeholder rigtig mange bakterier. Det kan være en god idé at spytte olien ud i skraldespanden, da olien, på sigt, godt kan stoppe dine afløb til.

DET SIGER VIDENSKABEN:

I et videnskabeligt studie, udført i Indien, testede forskere effekten af mundskyl med sesamolie på plakophobning og tandkødsbetændelse hos skolebørn i alderen 10 til 12 år og sammenligne denne med effekten af klorhexidinbaseret og probiotisk mundskyl. Forskerne fandt, at mundskyld med sesamolie var lige så effektiv til at reducere plak og til at forbedre tandkødet hos børnene som både probiotisk mundskyl og klorhexidin.

Klik her for at læse den videnskabelige artikel om oil pulling.

For dig som ønsker en EKSTRA GRUNDIG MUNDHYGIEJNE, anbefaler vi, at du også bliver fortrolig med den Ayurvediske teknik: TUNGESKRABNING. Klik her for at få optimal vejledning i hvordan du udfører tungeskrabning.